Job i Roskilde Kommune
Til venstre finder du en liste med alle de ledige stillinger, der netop nu er i Roskilde Kommune.
Roskilde kommune er med sine 80.000 indbyggere og ca. 7500 medarbejdere Region Sjællands største kommune. Vi er en arbejdsplads, der lægger vægt på at være attraktiv for alle vores medarbejdere. Medarbejderne er Roskilde Kommunes vigtigste ressource, og det er derfor afgørende, at de trives godt på deres arbejdsplads. Derfor arbejder vi for at skabe et godt socialt miljø, sikre et godt arbejdsmiljø og vi fokuserer på videreuddannelse og alsidige arbejdsopgaver.
Det betyder, at vi hele tiden arbejder på at være en arbejdsplads, der følger med udviklingen og som har de bedste, mest motiverede og udviklingsorienterede medarbejdere ansat.
Introduktion til din nye arbejdsplads
Det er vigtigt for os, at alle nye medarbejdere og ledere i Roskilde Kommune får en god start på deres ansættelse. Derfor bliver alle nye medarbejdere tilbudt et introduktionsforløb, hvor der introduceres til arbejdspladsen, Forvaltningen/ arbejdsområdet og til kommunen som helhed.
For alle nye ledere bliver der gennemført et introduktionsforløb 2-3 gange årligt.
Find en stilling, der matcher dine ønsker
I Roskilde Kommune har vi mange forskellige typer af stillinger. Du kan se alle de ledige stillinger under ''ledige stillinger'', i menuen i vestre side. Her har du også mulighed for at oprette en jobagent, så får du en besked pr. e-mail når der er en stilling, der matcher dine jobønsker.
Ansøg pr. e-mail
Når du søger en stilling i Roskilde Kommune, foretrækker vi alene at modtage din ansøgning pr. e-mail, hvis det er dig muligt. E-mailadressen vil fremgå af stillingsannoncen.