Jobcenter Roskilde
Hele Danmarks jobmarked er samlet på ét sted
I jobcentret formidles job til alle arbejdsledige borgere. Jobcentret skal således betjene både de a-kasse forsikrede ledige og de ikke-forsikrede, der søger om kontant- eller starthjælp.
Jobcenter Roskilde: 46 31 78 00
Telefontider: mandag-onsdag 8-15, torsdag 10-18, fredag 8-13
Åbningstiden for Jobcenter Roskilde og Ydelsescenter:
Mandag - onsdag kl. 10.00 - 15.00.
Torsdag kl. 10.00 - 17.00 (i Jobcentret og Ydelsescenter er det fortsat muligt at aftale tid med sagsbehandlere til møder om torsdagen mellem 17.00 - 18.00).
Fredag kl. 10.00 - 13.00.
I tilknytning til Jobcenter Roskilde: Jobcenter Administration (Ydelsescenter og Plan og Udvikling):
46 31 30 00
Telefontider: mandag-onsdag: 8-15, torsdag 10-18, fredag 8-13
Jobcenter Roskilde og Jobcenter Administration:
Fax. 46 31 79 78.
Mailadresse: jobcenter@roskilde.dk.
Besøgsadresse: Jobcenter Roskilde og Jobcenter Administration ligger på Køgevej 90, 4000 Roskilde.
Almindelige breve adresseres til Roskilde Kommune, Jobcenter Roskilde, Postboks 100, afsnit, medarbejder, 4000 Roskilde.
Post der ikke skal indscannes (f.eks. tidsskrifter) adresseres til Roskilde Kommune, Jobcenter Roskilde, Postboks 100, afsnit, medarbejder, 4000 Roskilde.
Som udgangspunkt hører man til det jobcenter, der ligger i ens bopælskommune. Der er nogle få steder i landet, hvor flere kommuner har slået sig sammen om et jobcenter.
I Jobcentret varetages både den statslige og den kommunale del af beskæftigelsesindsatsen.
Opgaver
For at sikre en sammenhængende indsats overfor borgere og virksomhede er alle opgaver overgået til kommunen fra 1. august 2009. Det sker under overskrifterne beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed for arbejdsmarkedet.
Jobcenter Roskilde skal sikre, at de beskæftigelsespolitiske udfordringer imødegås. Blandt andet opleves der i disse år sker en stigning i arbejdsløsheden. I tider med lav ledighed er der mulighed for at integrere og fastholde en lang række af de borgere, der i dag enten står uden for arbejdsmarkedet, eller er på vej til at glide ud af arbejdsmarkedet.
Primært har Jobcenter Roskilde til opgave at hjælpe dig til selvforsørgelse.
Jobcentret skal:
- Medvirke til, at virksomhederne får kvalificeret arbejdskraft, så disse kan tiltrække nye og fastholde eksisterende arbejdspladser i området.
- Sikre at borgere, der midlertidigt er ledige, hurtigt vender tilbage til ordinær beskæftigelse.
- Sikre at de grupper, der i dag står uden for arbejdsstyrken, bringes ind i arbejdsstyrken og ud på arbejdsmarkedet.
- Sikre at borgere, som midlertidigt ikke kan varetage deres arbejde pga. sygdom, fastholdes på arbejdsmarkedet.
Jobcentret har særlig fokus på følgende:
- Jobcentret skal udgøre én indgang for borgere og virksomheder. Der skal være fokus på muligheder for ordinær beskæftigelse eller uddannelse.
- Jobcentret skal etablere et tæt samarbejde med virksomheder i regionen.
- Jobcentret skal sikre udsatte målgruppers integration på arbejdsmarkedet, herunder bl.a.
- borgere med anden etnisk baggrund end dansk.
- unge langt fra arbejdsmarkedet.
- borgere der har modtaget kontanthjælp eller sygedagpenge i længere tid.
- Jobcentret skal etablere et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter, herunder A-kasserne.
- Jobcentret skal løse de beskæftigelsespolitiske opgaver i samarbejde med regionens øvrige jobcentre.
Vigtigste opgave er at hjælpe borgerne med at finde et job.
- Man kan tilmelde/afmelde sig som ledig.
- Man kan bruge Jobcentrets PC'er i Jobbutikken til at søge job og indtaste CV.
- Man kan melde ferie.
Jobcentrets medarbejdere indkalder til samtaler om formidling af job og kontaktforløb og lægger jobplaner sammen med dig.
Læs mere om resultaterne inden for serviceområdet arbejdsmarked og uddannelse på siden Resultater for Roskilde Kommune.
Læs også Resultatrevision 2009 om den gennemførte indsats i Jobcenter Roskilde.
Ansvar for indsatsen
Roskilde Kommunes Byråd har nedsat et Beskæftigelses- og Integrationssudvalg, der er politisk ansvarlig for kommunens indsats på beskæftigelsesområdet. Udvalget varetager de kommunale opgaver i forhold til Ungdommens Uddannelsesvejledning og undervisning i dansk på Roskilde Sprogcenter.
Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) rådgiver Jobcentret omkring indsatsen. LBR udarbejder i samarbejde med Jobcenter Roskilde og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget en årlig beskæftigelsesplan. Her findes målsætningerne for beskæftigelseindsatsen.
Organisation
Jobcenter Roskilde er en del af direktørområdet Økonomi og Beskæftigelse.
Ud over Jobcentret er der på samme adresse Jobcenter Administration, der består af Plan og Udvikling og Ydelsescenter. Jobcenter Administration varetager Jobcentrets overordnede planlægning og administration, herunder serviceringen af politiske udvalg.
Ydelsescenter udbetaler forsørgelsesydelser m.v. til borgere med behov for offentlig forsørgelse.
Jobcenter Roskilde indeholder:
Afsnittene arbejder tæt sammen på en lang række områder, herunder tilbud til borgerne, koordination af indsatsen mv.
Skriv til Jobcentret på mail Jobcenter@roskilde.dk eller ring på 46 31 78 00.